Astrologi

Astrologi eller stjernetyderkunst er navnet på adskillige traditioner eller systemer ifølge hvilke kendskab til himmellegemers placering på himlen kan bruges til at forstå, fortolke og organisere kendskab til menneskelige forhold og begivenheder på jorden.

De er baseret på himmellegemernes relative positioner og bevægelser som set på tidspunktet og stedet for en fødsel eller anden begivenhed som studeres. Især solen, månen og planeterne, samt månens faser bruges astrologisk. En udøver af astrologi kaldes en astrolog.

Kinesisk astrologi er baseret på en tolvårsrytme, dvs. den svarer til et Jupiteromløb.

Forskellen på den vesterlandske og indiske, dvs. vediske, astrologi er groft sagt, at man i den vesterlandske følger præcessionen og dermed årstiderne, medens man i den indiske orienterer sig efter fiksstjernerne, således at tegnene, der i øvrigt har samme navne, ligger fast i forhold til fiksstjernekredsen. Desuden er Zodiaken i den indiske astrologi inddelt i 27 såkaldte månehuse.

Der findes mange andre astrologier, såsom den keltiske med 13 tegn og mayaernes, der er en del anderledes end de øvrige.

Mange af dem, som udøver astrologi, tror at bestemte himmellegemers positioner enten påvirker eller svarer til, men ikke påvirker menneskers personlighed og vigtige begivenheder i deres liv. Dette kaldes af de pågældende astrologer synkronicitet, som ikke er opfundet af Jung, men allerede optræder hos Paracelsus. Nogle mener dog også, at der er en kausal sammenhæng, idet vi går på arbejde om dagen, dvs. når Solen er over horisonten, og sover om natten, når den er under horisonten. Der findes endnu flere tilgange til astrologi, idet f.eks. inderne ser planeterne og tegnene som et stort væsen, Kalapurusha.

Den vesterlandske astrologi henter sit indhold fra den græske mytologi, og det gør dele af den indiske mærkeligt nok også, men man må tænke på, at grækerne sad på Lilleasien, og at der var tale om ét stort indo-persisk område, før Islam kom til, således at de to sprogområder grænsede op til hinanden.

Mange udøvere af astrologi ser ikke den antagede sammenhæng mellem himmellegemer og begivenheder på jorden som en årsagssammenhæng eller noget der kan forklares videnskabeligt. Der findes astrologer som forsøger at forklare astrologien ud fra videnskablige principper, men for mange flere er det en teknik eller kunst som forener beregninger med intuitive erkendelser. Imidlertid gør allerede det, at man postulerer en lovmæssig sammenhæng mellem fænomener (himmellegemers position og begivenheder på jorden), at astrologi per definition er en videnskabelig teori, der kan undersøges med videnskabelige principper og verificeres som værende korrekt eller forkastes som ukorrekt, mener nogle. Andre mener, at det ikke kan lade sig gøre, fordi det ikke er en nomotetisk videnskab, men en hermeneutisk.

Astrologien blev tidligere tillagt stor betydning. Indtil slutningen af middelalderen blev der ikke skelnet mellem astrologi og astronomi. Astrologien kan i nogen grad ses som en forgænger for astronomien på samme måde som alkymi kan ses som en forgænger for kemi.

De fleste videnskabsfolk anser i dag astrologi for pseudovidenskab. Talrige videnskabeligt udførte forsøg har ikke kunnet påvise nogen af de antagede sammenhænge mellem himmellegenmer og jordiske begivenheder.

I vore dage praktiseres stadig astrologi i mindre omfang. De fleste danske ugeblade og magasiner bringer de meget populære horoskoper.