Numerologi
Numerologi (egt. læren om tal) er en praksis, der forsøger at fastslå
sammenhænge mellem bogstavkombinationer (ofte navne) og disses positive
eller negative valør afgort på grundlag af talberegninger. I numerologiske
systemer har et alfabets bogstaver typisk hver en specifik talværdi, men
det kan også forekomme, at visse bogstavgrupper (fx vokaler eller alfabetiske
naboer) tillægges samme værdi. Senest er kodeværdier i ASCII
også anvendt numerologisk.
I dag benyttes numerologien oftest som grundlag for analyser af, hvorvidt et
personnavn har særlige uheldige implikationer, hvilket kan føre
til navneændring, eller hvorvidt to eller flere personnavne (og dermed
personer) er i harmoni med hinanden.
Tidligere var numerologien mere fremtrædende som en del af forskellige
filosofiske og religiøse traditioners mystik. Således findes der
eksempler på numerologi hos Pythagoras, i jødisk Kabbala og i Johannes'
Åbenbaring (se Dyrets tal).